Idag gik turen længere sydpå. Hemingways store kærlighed Key West. 140 km fra Islamorada og tættere på Cuba end på fastlandet

For det første er det en fantastisk tur. Der er nærmest udkig til vand på begge sider. Vi fik et udsyn for orkanen Irmas hærgen – eller resterne. Dét er nu ca. tre måneder siden hun var på uønsket besøg og oprydningen er on-going.

Det er dog skræmmende at se huse, der er fladmaste, sider af husene med hul i vægge, campingvogne og både det har fået en flyve tur. Værd at tænke over, at områderne med de virkeligt store huse ser ud til hurtigt at være kommet oven på.

Jeg ville ønske for alle, at de fik lov til at opleve den absurde køretur hen over 7 Mile Bridge. Jeg forstår ikke at man i 1912 tænkte “hay lad os lige lave en laaang togbane ude midt i vandet. Kompleksiteten i at have lavet det i starten af 1900. Jeg fatter det som skrevet ikke.

Key West i sig selv er et mærkeligt mix af rasta og afslappet stemning kombineret med voldturisme. Farverne på de typisk huse med verandaer er kreativ. Turkis, pink, skriggul – intet virker til at være forbudt.

Derudover vrimler det med haner – som i “gok-gok”- haner.

Jeg er vild med byen.